mandag den 11. februar 2013

Forhøjet dørk under rattet.


Der er flere fordele ved at hæve dørken under rattet. Den oprindelig ide var at placere en forhøjning, så min kone (157cm) kunne komme til at kigge frem over sprayhooden. Løsningen viste sig at have flere fordele. Den gør det lettere at komme om bag rattet, man har fået et trin, udsynet er blevet bedre for alle, og det er mere behageligt at stå bag rattet, når båden krænger meget. Det egentlige formål er nået til fulde. Skipperne har fået mere tid til at ligge mageligt henslængt på kistebænken, nu hvor gasten ikke længere kan bruge manglende udsyn som undskyldning for ikke at tage sin tørn. Dørken er delt i to. En del af dørken ligger under cockpitsædet agter og kan klappes over dørken under rattet. Højden er 10 cm henholdsvis 20 cm. Materialet til dørken er en 16 mm vandfast krydsfiner-plade. Malingen på trædefladerne er skridsikker.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar